Tørret oksekød. Det er nemt. Tilberedt og klar til at spise når som helst. Og holdbart i en madkasse lææænge.

Det er også nemt at lave.

Men det er måske ikke lige for alle. Nogle står af på, at det er rå kød. Nogle ville måske også drage paralleller til Tollundmanden. Det sidste er så mig. Men uanset, så syntes jeg det er lækkert. Og skulle jeg styrte ned med et fly i Andesbjergene en dag, så er jeg allerede godt trænet…

Tørret oksekød

Forberedelsestid: 15 minutter

Tid i alt: 15 minutter

Kategori: Proteiner

diet.dks tørrede oksekød - marineret og konserveret ved tørring. Perfekt til en sund og billig snack

Ingredienser

  • 700 g oksekød i strimler
  • 1 dl sojasauce
  • 3 spsk. karameliseret erythritol (som Sukrin Gold)
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. peber
  • et lille drys chiliflager

Instruktioner

  • Bland lagen i en skål (den må ikke være af metal – brug plast eller glas).
  • Læg kødstrimlerne i lagen og bland det godt. Lad kødet stå og trække i marinaden i køleskabet i 8 timers tid.
  • Læg kødet på riste og stil dem i ovnen. Ovnen skal være kold, tænd kun for blæseren. Lad lågen stå lidt på klem.
  • Efter omkring 24 timer er kødet tørret og klar til at spise.
http://diet.dk/beef-jerky/