
Den bliver altså ikke så flot som dem, man køber i butikkerne. Men man får en masse ros for den alligevel. Og det er nok også derfor jeg bliver ved med at lave den selv. Jeg er en sucker for ros 😀
Anyway, så er der nu alligevel andre gode grunde til at lave den selv:
- det er billigere. Selv med den ret så dyre sukkererstatning – erythritol – var kiloprisen under det halve af den butikskøbte kage.
- det er overraskende nemt at få et anstændigt resultat (men svært, hvis du skal vinde en bagedyst, tænker jeg)
- og naturligvis: man får kage med færre kulhydrater i!
Husk vægt og målebånd, når du laver ringene – det gør det hele lidt lettere.
Kransekage
Noter
Det er ret svært at forme en perfekt kransekage. Endnu mere, når man ikke kan rulle sig fri i uendelige mængder flormelis. Husk at fortælle dit perfektionistiske alterego, at det er i skønhedsfejlene man ser, at du selv har stået for mesterværket. Lavet med flid og kærlighed!
Ingredienser
- 350 g mandler
- 150 ml vand
- 250 g erythritol
- 2 æggehvider
- 1 tsk karamelessens
- 1 tsk mandelessens
- 1 tsk vanilleessens
- æggehvide og flor-erythritol til glasur
Instruktioner
- Skold mandlerne og smut dem
- Varm mandlerne i ovnen ved 200 grader varmluft i 10 minutter – de skal være lidt gyldne
- Opløs 125 g erythritol i 150 ml vand i en gryde over lav varme
- Blend de let afkølede mandler i en foodprocessor eller lignende til du opnår en mel-agtig konsistens
- Tilsæt erythritol/vand-opløsningen i mandelmelet – enten under omrøring eller efterfulgt af omrøring. Nu har du marcipan
- Tilsæt yderligere 125 g erythritol, 2 æggehvider og essenserne og blend lidt mere, til det hele samler sig. Nu er massen blevet til kransekagedej.
- Tænd ovnen på 200 grader traditionel (ikke varmluft).
- Nu skal dejen formes til ringe. Det er en god ide at måle dejen ud: Min øverste ring vejede 40 g, den næste 50 g, så 60 g osv. På samme måde rullede jeg dem ud i længder efter en lineal – den første 13 cm, så 15 cm, så 17 cm osv. Jeg havde lidt i rest, som blev lavet til en spids til toppen og et par små bolde som smagsprøver.
- Bag midt i ovnen i 20 minutter – jeg vendte pladen godt halvvejs, da de inderste ringe fik mere varme end de yderste. Hold lidt øje med dit bagværk og tag dem ud når de er meget gyldne.
- Når ringene er kølet ned kan du pynte dem med glasur og stable tårnet. Lim lagene sammen med glasur. Pynt med nytårs-gejl og halløj 🙂
Ernæringsfakta
Kransekage
Portioner: 12
Mængde Per Portion: 67 g
|
||
---|---|---|
Kalorier | 159 | |
% Daglig Værdi* | ||
Fedt i alt 13 | 20% | |
Mættet Fedt | 0 | |
Transfedt | ||
Kolesterol | 0 | |
Natrium | 0 | |
Kulhydrater i alt 4 | 1.3% | |
Kostfibre | 0 | |
Sukker | ||
Protein 8 |
Vitamin A | Vitamin C | |
Kalcium | Jern |
* Daglige Procent Værdier er baseret på en 2.000 kalorie kost. Dine daglige værdier kan være højere eller lavere, alt efter dine kalorie behov.
Diet.dk
Seneste kommentarer