Focaccia-lignende brød

Forberedelsestid: 5 minutter

Tilberedningstid: 15 minutter

Portioner: 4

Det er fladt, rundt, krydret og ligner brød – men der er ikke hvedemel i. Formålet er naturligvis at stille en gedigen brødcraving – bare uden alle kulhydraterne. Og det synes jeg er lykkes ret godt – og nemt – i denne opskrift. Mange brød i keto- og LCHF-verdenen går under fat-head-dough-kategorien, hvor man altid skal arbejde med at smelte en ost til ukendelighed og blande den med forholdsvis kolde ingredienser uden at osten stivner igen. Det synes jeg er for besværligt, så jeg har udviklet dette brød, hvor jeg lader ovnen varme osten. Færdig med det!

Brødet passer ualmindelig godt til at dyppe i supper – som fx. porresuppe eller champignonsuppe.

Det skal du bruge:

100 g mandelmel
1 tsk bagepulver
200 g revet ost - fx. mozzarella
2 æg

Flagesalt (eller bare bordsalt, hvis det er det, du har)
Rosmarin
Oregano

Sådan gør du:

Bland i 1 tsk bagepulver i 100 g mandelmel og tilsæt derefter revet ost og 2 æg. Når det er rørt fint sammen, hældes dejen i et tærtefad (eller hvad du nu ellers vil bage dit brød i). Drys med rigeligt salt, oregano og rosmarin.

Bag ved 180 grader i 15 minutter i en varmluftsovn.

Focaccia-lignende brød

Næringsindhold pr. 100g:

314 kcal

6 g. kulh.*

22 g. protein

22 g. fedt

3 g. kostfibre

Just for the record: Når der indgår en sødemiddel af polyoler i opskriften, er de ikke her medtaget som en kulhydrat. På sødemidlets emballage betragtes det som en kulhydrat.